Velkommen til Google Grupper
Velkommen til Google Grupper, ejet og drevet af Google Inc. ("Google"). Ved brug af Google Gruppers tjeneste ("Tjenesten") accepterer du at være bundet af følgende vilkår og betingelser ("Servicevilkår"). Intet i nærværende Servicevilkår skal opfattes som overdragelse af nogen rettigheder til begunstiget tredjepart.
1. Beskrivelse af Tjenesten
Tjenesten indeholder det fulde arkiv af Usenets diskussionsgrupper helt tilbage til 1981. Ud over at få stillet Usenet-arkivet til rådighed får du med Tjenesten mulighed for at oprette og administrere din egen gruppe. En "Gruppe" består af funktioner til diskussion og e-mail-lister på World Wide Web ("Internettet"), som gør det muligt for grupper af mennesker at kommunikere med hinanden via internettet. Indholdet for hver gruppe lagres af Google og gøres søgbart og tilgængeligt på Internettet.
Medmindre andet udtrykkeligt anføres, kan Tjenesten når som helst og uden varsel ændres eller afbrydes af Google uanset af hvilken grund, uden at Google ifalder ansvar over for dig, enhver bruger eller tredjepart. Eventuelle nye funktioner, der udbygger eller forbedrer den nuværende Tjeneste, skal være underlagt Servicevilkårene.
2. Ændringer af Servicevilkårene
Servicevilkårene for denne tjeneste kan til enhver tid og uden varsel opdateres af Google, og du kan til enhver tid se den seneste udgave af disse vilkår på http://groups.google.com/googlegroups/terms_of_service3.html.
3. Registrering
Når du tilmelder dig Google Grupper, har du pligt til at angive korrekte, præcise og fuldstændige registreringsoplysninger. Som en del af registreringsproceduren, vil du blive bedt om at vælge et brugernavn og en adgangskode, og du er alene ansvarlig for enhver aktivitet som måtte foregå under dit brugernavn, samt for hemmeligholdelsen af din adgangskode.
I henhold til Children's Online Privacy Protection Act (lov om beskyttelse af børns personlige oplysninger online) er Google Grupper på nuværende tidspunkt udelukkende tilgængelig for brugere, der er fyldt 13 år eller ældre. Hvis du er under 13 år, må du ikke registrere dig som bruger af tjenesten Google Grupper.
4. Anvendelse af Materialet
Indholdet af Tjenesten er beskyttet af ophavsrettigheder og andre love i både USA og andetsteds. Tjenesten inkluderer både indhold, der ejes eller administreres af Google, såvel som indhold, der ejes eller administreres af tredjeparter og er givet i licens til Google (samlet benævnt "Materialet").
Google giver dig tilladelse til at se og downloade én enkelt kopi af Materialet, som alene er til personlig, ikke-kommerciel brug. Du må ikke sælge eller ændre Materialet eller reproducere, vise, foretage offentlig udførelse, distribuere eller på anden måde anvende Materialet til offentlige eller kommercielle formål uden skriftlig tilladelse fra Google. Særlige regler kan finde anvendelse i henhold til brug af visse typer software og andre elementer, der leveres via Tjenesterne, og er fremhævet hvor de måtte finde anvendelse.
Hvis du ønsker oplysninger om, hvordan du indhenter Googles tilladelse til at anvende enhver form af Materialet på dit websted, skal du sende en e-mail til groups-support@google.com.
5. Indhold
Dine forpligtelser. Du accepterer, at ansvaret for enhver form for data, tekst, information, links samt andet indhold (samlet benævnt "Indhold"), uanset om det vises i offentlige eller begrænsede grupper, alene påhviler den person, hvorfra et sådant Indhold stammer. Det betyder, at du, og ikke Google, alene er ansvarlig for enhver form for Indhold, som du udgiver, indlægger, uploader, distribuerer, udbreder eller på anden måde overfører (samlet benævnt "Indlæg") via Tjenesten. Du accepterer, at du ved at anvende Tjenesten kan blive udsat for Indhold, der er stødende, uanstændigt eller krænkende. Google vil under ingen omstændigheder kunne drages til ansvar for Indhold, herunder, men ikke begrænset til fejl eller undladelser i Indhold eller for enhver form for tab eller skade, der måtte opstå som følge af enhver form for Indhold, som sendes som indlæg via Tjenesten. Du accepterer, at du er forpligtet til at vurdere og bærer alle risici forbundet med anvendelsen af enhver form for Indhold, herunder enhver form for tillid til nøjagtigheden, fuldstændigheden eller nytteværdien af et sådan Indhold. Du accepterer, at den tekniske behandling og transmission af Tjenesten, herunder dit Indhold, kan omfatte (a) transmissioner over forskellige netværk og (b) ændringer med henblik på at overholde og tilpasse sig forskellige tekniske krav i forbindelse med oprettelse af forbindelse til netværk eller enheder.
Gruppeejers rettigheder og forpligtelser. Gruppeejere har yderligere kompetencer og forpligtelser i henhold til medlemmerne og Indholdet af en Gruppe. Ejeren af en Gruppe afgør, om en Gruppe er begrænset til visse medlemmer eller generelt tilgængelig for offentligheden, og Ejeren kan til enhver tid ændre adgangen til Gruppen. I forhold til begrænsede Grupper afgør Ejeren, hvem der kan opnå medlemskab af en Gruppe, og har adgang til og kan efter eget skøn ændre medlemslisten. En Gruppeejer kan til enhver tid overføre sit ejerskab af en gruppe til en anden bruger af Google Grupper. I forhold til Indhold er en Gruppeejer forpligtet til at vedligeholde og overvåge Indholdet af Gruppen, herunder sletning af enhver Gruppe, ethvert Indhold eller arkiveret Indhold til ethvert tidspunkt og efter eget skøn.
Gruppeejere er forpligtet til at markere seksuelt betonet Indhold. Hvis du opretter en Gruppe, som indeholder seksuelt betonet Indhold, der ikke er egnet for mindreårige, accepterer du at markere Gruppen i henhold hertil. Hvis din Gruppe indeholder seksuelt betonet Indhold, og du undlader at markere Gruppe korrekt, er Google til enhver tid berettiget til at slette din Gruppe, herunder alle Indlæg i form af meddelelser på denne Gruppe.
Googles rettigheder. Du anerkender, at Google ikke forhåndsgennemgår, kontrollerer, redigerer eller godkender Indhold, som gøres tilgængelig via Tjenesten, og at Google ikke forpligter sig til at overvåge Indhold, som sendes som indlæg via Tjenesten. Hvis Google registrerer Indhold, der ikke fremstår i henhold til Servicevilkårene, forbeholder Google sig retten til i god tro og efter eget skøn at undersøge og fastslå, om Indholdet skal fjernes. Google kan ikke drages til ansvar for opfyldelse eller manglende opfyldelse af sådanne aktiviteter. Du anerkender, at visse Grupper, der er tilgængelige via Tjenesten, kun er tilgængelige via Tjenesten, og at andre Grupper er tilgængelige både via Tjenesten og andre kilder, som f.eks. Usenet, over hvilke Google absolut ikke har nogen form for kontrol.
Fjernelse af Indhold og arkivering. Hvis du ikke er Ejer af en Gruppe, kan du (1) anmode om fjernelse af et Indlæg, som du selv har foretaget, eller (2) forhindre arkivering af din meddelelse. (Du kan finde yderligere oplysninger om, hvordan du forhindrer arkivering i vores Ofte stillede spørgsmål). Du accepterer at løse alle tvister direkte og eksklusivt med enhver tredjepart i forhold til deres meddelelser i form af indlæg, eller du kan kontakte Gruppeejeren for at anmode om fjernelse af indlægget. I denne henseende accepterer du, at Google ikke overvåger eller kontrollerer indholdet af oplysninger, som sendes som Indlæg af andre, og i stedet leverer en tjeneste, som gør det muligt for brugere at få adgang til tilgængelige oplysninger.
6. Passende adfærd
Du accepterer, at du er ansvarlig for din egen adfærd og kommunikation under brugen af Tjenesten og for enhver konsekvens heraf. Du accepterer udelukkende at bruge Tjenesten til at sende og modtage meddelelser og materiale, som er lovligt, behørigt og relateret til denne bestemte Gruppe. Som eksempel og ikke som begrænsning accepterer du, at du, når du bruger Tjenesten, ikke vil:
- chikanere, misbruge, forstyrre, forfølge, true eller på anden måde krænke andres juridiske rettigheder (f.eks. rettigheder vedrørende beskyttelse af personlige oplysninger og offentliggørelse).
- sende indlæg med upassende, chikanerende, krænkende, obskønt eller ulovligt indhold.
- sende indlæg med nogen form for Indhold, der krænker patenter, varemærker, ophavsrettigheder, forretningshemmeligheder eller andre ejendomsrettigheder tilhørende tredjepart ("Rettighederne"), medmindre du ejer disse rettigheder eller har tilladelse til at sende Indlæg med et sådant indhold.
- sende indlæg med meddelelser, der fremmer pyramidearrangementer, kædebreve eller forstyrrende kommercielle meddelelser eller annoncer, eller andet, der er forbudt af Gruppens ejer.
- downloade filer, der er sendt af andre, hvor du ved eller med rimelighed burde vide, at disse filer ikke kan distribueres lovligt på denne måde.
- udgive dig for en anden person eller enhed eller forfalske eller slette forfattertilskrivelser, juridiske eller andre meddelelser, ejendomsretlige betegnelser, oprindelsesmærker, softwarekilder eller andet materiale indeholdt i en fil, der indsendes.
- begrænse eller forbyde en anden brugers anvendelse og udnyttelse af Tjenesten.
- anvende Tjenesten til ulovlige eller uautoriserede formål.
- fjerne meddelelser om ophavsret, varemærker eller andre ejendomsretlige meddelelser, der er indeholdt i eller på Tjenesten.
- forstyrre eller afbryde Tjenesten, servere eller netværk, der er tilsluttet Tjenesten, eller handle i strid med krav, procedurer, politikker eller regler for netværk, der er tilsluttet Tjenesten.
- bruge robotter, spidere, programmer til webstedssøgning/-hentning eller andre enheder til at hente eller indeksere nogen del af Tjenesten eller indsamle oplysninger om brugere til andet uautoriseret formål.
- indsende indhold, der urigtigt udtrykker eller antyder, at sådant indhold er sponsoreret eller godkendt af Google.
- oprette brugerkonti med automatiske midler eller under falske eller svigagtige foregivender.
- fremme eller give vejledende oplysninger om ulovlige aktiviteter eller fremme fysisk skade eller beskadigelse af enhver gruppe eller enkeltperson, eller
- distribuere virus, orme, fejl, trojanske heste eller andre elementer af destruktiv karakter.
Internationale brugere accepterer at overholde de lokale regler for onlineadfærd og acceptabelt indhold, herunder love om regulering af eksport af data til og fra USA eller dit opholdsland.
Mens Google forbyder sådan adfærd og Indhold i forbindelse med Tjenesten, forstår og accepterer du, at du ikke desto mindre kan udsættes for en sådan adfærd og/eller Indhold, og at du anvender Tjenesten på eget ansvar.
7. Ejendomsret
Googles rettigheder
Google og dets tilknyttede selskaber og licensgivere ejer alle rettigheder i Tjenesten, som indeholder ejendomsretligt beskyttede og fortrolige oplysninger, som er beskyttet af den gældende lov om immaterielle rettigheder samt andre love. Medmindre Google har givet udtrykkelig tilladelse dertil, må du ikke kopiere, ændre, udgive, overføre, distribuere, udføre, vise eller sælge Googles ejendomsretligt beskyttede oplysninger. "GOOGLE", "GOOGLE"-logoet og "GOOGLE GRUPPER" er varemærker tilhørende Google.
Dine rettigheder
Google ejer ikke og har ikke kontrol over Indhold, der indgives, sendes som Indlæg eller vises af dig på eller via Tjenesten. Du eller en eventuel tredjepartslicensgiver beholder alle rettigheder vedrørende patenter, varemærker og copyright til Indhold, du indgiver, sender som Indlæg eller viser på eller via Tjenesten, og du er ansvarlig for i nødvendigt omfang at beskytte disse rettigheder. Ved at indgive, sende som Indlæg eller vise indhold på eller via Tjenester, som skal være tilgængeligt for offentligheden, giver du Google global, ikke-eksklusiv og gratis licens til at reproducere, tilpasse og publicere dette Indhold på Tjenesten med henblik på at vise, distribuere og markedsføre Tjenesten eller enhver anden Google-tjeneste. Denne licens ophører så snart sådant Indhold slettes fra Tjenesten. Google forbeholder sig ret til at syndikere indhold, der sendes som Indlæg, indsendes eller vises af dig på eller via Tjenesten, og bruge dette indhold i forbindelse med andre tjenester, der tilbydes af Google.
Den amerikanske lov om ophavsret (Digital Millennium Copyright Act)
Det er vores politik at besvare meddelelser om påståede krænkelser, som er i overensstemmelse med den amerikanske lovgivning om ophavsret, Digital Millennium Copyright Act. Yderligere oplysninger og vejledninger findes på
http://www.google.com/dmca.html.
8. Generelle fremgangsmåder vedrørende anvendelse og lagring
Du accepterer, at Google ikke kan drages til ansvar for sletning eller manglende lagring af indhold eller anden kommunikation, der opbevares eller vises som Indlæg via Tjenesten. Du accepterer, at Google eventuelt ikke har fastsat en øvre grænse for det antal transmissioner, du kan sende eller modtage via Tjenesten, eller den anvendte mængde lagringsplads. Vi forbeholder os dog ret til efter eget skøn at fastsætte grænser fra tid til anden og uden varsel.
9. Links
Tjenesten eller tredjeparter kan vise links til andre websteder eller ressourcer på internettet. Da Google ikke har kontrol over sådanne websteder og ressourcer, anerkender og accepterer du, at Google ikke er ansvarlig for tilgængeligheden af sådanne eksterne websteder eller ressourcer og ikke godkender eller kan drages til ansvar for enhver form indhold, annoncering, produkter eller andre materialer, der er tilgængelige fra sådanne websteder eller ressourcer. Du anerkender og accepterer endvidere, at Google ikke, hverken direkte eller indirekte, kan drages til ansvar for tab eller skade, der er forårsaget af eller påstås at være forårsaget af eller i forbindelse med anvendelsen af eller tilliden til sådant indhold, varer eller tjenester, der er tilgængelige på eller via et sådant websted eller en sådan ressource.
10. Annoncer
Google Grupper er en annonceunderstøttet tjeneste. Og som sådan viser vi annoncer og reklamer på Tjenesten. Google kan ændre måden, formen og omfanget for annoncering fra Google på Tjenesten. Du accepterer, at Google kan indsætte sådan annoncering, og at Google ikke kan drages til ansvar for tab eller skade af nogen art, som du måtte pådrage dig som følge af tilstedeværelsen af sådanne annoncører på Tjenesten eller din efterfølgende handel med annoncører.
11. Beskyttelse af personlige oplysninger
Som en betingelse for at bruge Tjenesten accepterer du vilkårene, som fra tid til anden kan ændres, i
Politik til beskyttelse af personlige oplysninger for Google Grupper. Google underretter dig vedrørende væsentlige ændringer ved at oprette et link på Google Grupper eller via e-mail. Du forstår og accepterer, at Google kan skaffe sig adgang til, bevare og videregive dine personlige oplysninger og indholdet af din konto for at kunne levere Tjenesten, hvis lovgivningen kræver det, eller hvis Google i god tro mener, at denne adgang, bevaring eller videregivelse med rimelighed er nødvendig af hensyn til juridisk behandling eller beskyttelse af Googles, dets affilierede foretagenders eller offentlighedens rettigheder, ejendom og/eller sikkerhed. Personlige oplysninger, der indsamles af Google, kan lagres og behandles i USA eller et andet land, hvor Google eller dets agenter har faciliteter. Ved at benytte Tjenesten giver du dit samtykke til enhver sådan overførsel af information uden for dit hjemland.
Du kan at få en beskrivelse af, hvordan Google vedligeholder de personlige oplysninger, som du oplyser, i vores
Politik til beskyttelse af personlige oplysninger.
12. Fraskrivelse af garanti
Google og dets tilknyttede selskaber, licensgivere, partnere, leverandører, konsulenter og agenter ("
Google-enheder") fraskriver sig ethvert ansvar for nøjagtigheden, indholdet, fuldstændigheden, lovmæssigheden, pålideligheden, anvendeligheden eller tilgængeligheden af oplysninger eller Indhold, der vises på Tjenesten. Google-enhederne fraskriver sig ethvert og alt ansvar for din adfærd og for adfærd af andre brugere af Tjenesten.
TJENESTEN OG ENHVER FORM FOR INDHOLD, OPLYSNINGER (HERUNDER, UDEN BEGRÆNSNING ENHVER FORM FOR OPLYSNINGER ELLER INDHOLD, DER INDHENTES ELLER OPNÅS ADGANG TIL VIA TJENESTEN), PRODUKTER OG TJENESTER INDEHOLDT HERI LEVERES "SOM DE ER OG FOREFINDES" UDEN NOGEN FORM FOR GARANTI. GOOGLE-ENHEDERNE FRASKRIVER SIG UDTRYKKELIGT ETHVERT ANSVAR, I HENHOLD TIL LOVGIVNINGENS FULDE OMFANG, FOR UDTRYKKELIGE, STILTIENDE OG LOVPLIGTIGE GARANTIER, HERUNDER, MEN IKKE BEGRÆNSET TIL, ANSVAR FOR SALGBARHED, EGNETHED TIL ET BESTEMT FORMÅL ELLER IKKE-OVERTRÆDELSE AF OPHAVSRETTIGHEDER. Nogle stater tillader ikke fraskrivelse eller begrænsning af stiltiende garantier, og derfor gælder nogle af de ovenfor nævnte ansvarsfraskrivelser eller udelukkelser muligvis ikke for dig.
DU ACCEPTERER, AT DIN ANVENDELSE AF TJENESTERNE UDELUKKENDE SKER PÅ EGET ANSVAR.
13. Skadesløsholdelse
Du accepterer at holde Google skadesløse og godtgøre disse for ethvert krav fra tredjepart, der måtte opstå som følge af eller på nogen måde i forbindelse med din anvendelse af Tjenesten, herunder ethvert ansvar eller enhver udgift, der måtte opstå som følge af krav, tab, skadeserstatning (faktisk og indirekte), sagsanlæg, domme, procesomkostninger og advokatsalærer af enhver art og form. I et sådant tilfælde underretter Google dig skriftligt om et sådant krav, et sådant sagsanlæg eller en sådan handling.
14. Ansvarsbegrænsning
GOOGLE VIL UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER KUNNE DRAGES TIL ANSVAR OVER FOR DIG FOR ENHVER FORM FOR DIREKTE ELLER INDIREKTE SKADER, HÆNDELIGE ELLER SÆRLIGE SKADER, FØLGESKADER ELLER KONKRETE SKADER, DER MÅTTE OPSTÅ SOM FØLGE AF ELLER I FORBINDELSE MED ANVENDELSEN AF TJENESTEN UANSET OM GOOGLE ER BLEVET UNDERRETTET OM MULIGHEDEN FOR EN SÅDAN SKADE. EN SÅDAN BEGRÆNSNING AF ANSVAR SKAL GÆLDE, (I) UANSET OM TABET OPSTÅR SOM FØLGE AF BRUG ELLER MISBRUG AF OG I TILLID TIL TJENESTEN SOM FØLGE AF UEGNETHED TIL AT BRUGE TJENESTEN ELLER SOM FØLGE AF AFBRYDELSE, MIDLERTIDIG STANDSNING ELLER OPHØR AF TJENESTEN (HERUNDER SÅDANNE TAB PÅDRAGET AF TREDJEPART), OG UANSET OM DE BEGRÆNSEDE BEFØJELSER HERI FINDES UTILSTRÆKKELIGE, OG I DET FULDE TILLADTE OMFANG I HENHOLD TIL LOVGIVNINGEN. Nogle stater tillader ikke fraskrivelse eller begrænsning af ansvar for hændelige skader eller følgeskader, og derfor gælder nogle af de ovenfor nævnte begrænsninger eller udelukkelser muligvis ikke for dig. GOOGLE KAN UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER GØRES ANSVARLIG OVER FOR DIG FOR BELØB, DER OVERSTIGER ET TUSIND DOLLARS ($1000,00).
15. Gyldighedsperiode og ophør
Nærværende Servicevilkår er gældende for din brug af Tjenesten. Du kan til ethvert tidspunkt og på hvilket som helst grundlag afslutte din brug af Tjenesten ved at kontakte
kundesupport. Vi kan til ethvert tidspunkt og på hvilket som helst grundlag afslutte din brug af Tjenesten, og i et sådan tilfælde vil du ikke have ret til at bruge Tjenesten. Vores bestemmelser vedrørende ophavsrettigheder, garantifraskrivelser, skadesløsholdelse, ansvarsbegrænsninger og diverse bestemmelser er stadigt gældende ved et sådant ophør.
16. Meddelelser
Google kan sende dig meddelelser vedrørende Tjenesten eller Servicevilkårene pr. e-mail, almindelig post eller opslag på dette websted.
17. Diverse bestemmelser
Nærværende Servicevilkår er underlagt og fortolkes i overensstemmelse med californisk ret uden påvirkning af denne stats lovvalgsregler eller din faktiske stat eller dit opholdsland. Parterne accepterer domstolene i Santa Clara County i Californien som personlig og eksklusiv jurisdiktion. Hvis retten i en kompetent jurisdiktion af en eller anden grund finder, at en bestemmelse i eller del af nærværende Servicevilkår ikke kan håndhæves, er den resterende del af nærværende Servicevilkår fortsat i kraft og effektueret. Du må ikke overdrage nærværende Servicevilkår eller overdrage nogen form for rettigheder eller uddelegere dine forpligtelser, hverken i dele eller i sin helhed eller i kraft af loven uden Googles forudgående skriftlige samtykke. Enhver sådan overdragelse eller handling vil være ugyldig og ikke have nogen form for gyldighed eller effekt.
Uden begrænsning af ovenstående kan Google under ingen omstændigheder holdes ansvarlig for nogen forsinkelse eller funktionsfejl, som direkte eller indirekte skyldes naturbegivenheder, kræfter eller årsager, der ligger uden for Googles og Googles licensgiveres kontrol, herunder, men ikke begrænset til, internetfejl, fejl ved computerudstyr, fejl ved telekommunikationsudstyr, andre fejl i udstyr, strømforsyningsnedbrud, strejker, faglig strid, optøjer, oprør, civil uorden, mangel på arbejdskraft eller materialer, brande, oversvømmelser, uvejr, eksplosioner, force majeure, krig, offentlige indgreb, ordrer fra indenlandske eller udenlandske retsinstanser eller domstole, tredjeparters manglende opfyldelse af kontrakter eller tab af eller udsving i temperatur, belysning eller luftforhold.
Nærværende Servicevilkår udgør hele aftalen mellem dig og Google med hensyn til indholdet heri og tilsidesætter og erstatter alle tidligere eller samtidige fortolkninger eller aftaler, det være sig skriftlige eller mundtlige, med hensyn til sådanne emner. En parts eventuelle fravigelse fra bestemmelserne i nærværende Servicevilkår vil kun være gyldig, hvis den nedfældes på skrift og underskrives af en part.